FAQ

Alle PowerLasere drives ved hjælp af Lithium-ion batterier. Vi er meget omhyggelige med at vælge battericeller fra kvalitetsleverandører.

 

Levetiden på et batteri afhænger dog af flere faktorer. På værkstedet ser vi batterier til celleskift på batterier, som er alt fra 2 til 6 år gamle. Den typiske levetid er 3-4 år.

 

Herunder er nogle tips, som kan forlænge levetiden på et lithium-ion batteri:

 

  • Brug batterierne og skift imellem dem
    Lithiumbatterier har bedst af at blive brugt. Læg ikke et af dem til side ”som reserve”. Hvis batteriet ikke benyttes, så vil cellen hurtigere falde sammen, så batteriet ikke længere er brugbart.
     
  • Hyppig opladning
    Tidligere sagde man, at et batteri skulle bruges helt i bund. Det gjaldt for Nikkel-metal (NiMH) batterier. Dette gælder ikke for Lithium-ion batterier. De har bedst af hyppige opladninger, også populært kaldet ”sjat-ladning”.
     
  • Kølig opbevaring forlænger levetid
    På værkstedet opbevarer vi lithiumceller på køl. Har du ikke mulighed for dette, så prøv at placere dem, hvor der ikke er alt for varmt.
     
  • Skift batteri så snart laseren signalerer low-bat
    PowerLasere er udstyret med en funktion, som giver signal, når batteriet er ved at være tomt. Når det sker, så sæt batteriet til opladning og kør videre med ekstrabatteriet. Undlad at tvinge laseren til at køre videre efter low-bat signal.
     

Læg ikke et afladt batteri til side til opbevaring
Hvis et batteri skal lægges til side i et stykke tid, så lad det op først. Lægger du det til side i afladt tilstand, så vil der gå kortere tid, før cellen dør helt.

Kontaktinformation

InformationPowermedic ApS
Gasværksvej 8
4300 Holbæk

Tlf. 5945 6400