Vilkår for brug

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter til erhvervskunder

 
1.    Anvendelse
1.1    Anvendelse. Almindelige salgs- og leverings¬betingelser for produkter til erhvervskunder (”Betingelserne”) gælder for alle aftaler om PowerMedic ApS’, CVR-num¬mer 21483931, (”Virksomheden”) salg og levering af produkter, reservedele og til¬knyttede ydelser til erhvervskunder.

2.    Aftalegrundlag
2.1    Aftalegrundlag. Betingelserne udgør sammen med Virksomhedens tilbud og ordrebekræftelser det samlede aftalegrundlag om Virksomhedens salg og levering af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til kunden (”Aftalegrundlaget”). Kundens indkøbsbe¬ting¬elser trykt på ordrer eller på anden måde meddelt til Virksomheden udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
2.2    Ændringer og tillæg. Ændringer af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.

3.    Produkter, reservedele og ydelser
3.1    Produkter og reservedele. Produkter og reservedele, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er nye, medmindre andet er aftalt, og overholder dansk lovgivning ved leveringen. Virksomheden sælger og leverer reservedele til et produkt i mindst 96 måneder efter, at det er leveret til kunden.
3.2    Ydelser. Tilknyttede ydelser, som Virksom¬heden sælger og leverer til kunden, i for¬bindelse med salg og levering af produkter eller reservedele såsom reparationer, serviceaftaler og rådgivning udføres håndværksmæssigt korrekt og overholder dansk lovgivning ved leve¬ringen.
3.3    Ansvarsbegrænsning. Produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Virksomheden sælger og leverer til kunden, er beregnet til terapeutiske formål og til klinikbrug i Danmark. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden i ingen tilfælde ansvarlig for tab eller skade, der kan henføres til brug til andet formål eller til brug uden for Danmark. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs, i det omfang Virksomheden måtte ifalde ansvar for sådant tab eller skade.

4.    Pris og betaling
4.1    Pris. Prisen for produkter, reservedele og tilknyttede ydelser følger Virksomhedens gældende prisliste på det tidspunkt, hvor Virksomheden bekræfter kundens ordre, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt. Alle priser er inklusive moms medmindre andet er angivet.
4.2    Betaling. Kunden skal betale alle fakturaer for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser forud eller kontant, medmindre parterne har aftalt andet skriftligt.

5.    Forsinket betaling
5.1    Rente. Hvis kunden undlader at betale en faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser rettidigt af årsager, som Virksomheden er uden ansvar for, har Virksomheden ret til rente af det forfaldne beløb på 1,5 % pr. måned fra forfaldstid og til betaling sker.
5.2    Ophævelse. Hvis kunden undlader at betale en forfalden faktura for produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 7 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Virksomheden, har Virksomheden ud over rente efter pkt. 5.1 ret til at: Ophæve salget af de produkter, reservedele og/eller tilknyttede ydelser, som forsinkelsen vedrører, ophæve salget af produkter, reservedele og/eller tilknyttede ydelser, som endnu ikke er leveret til kunden, eller kræve forudbetaling herfor, og/eller gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.

6.    Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser
6.1    Tilbud. Virksomhedens tilbud er gældende i 30 dage fra den dato tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Virksomheden i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Virksomheden, medmindre Virksomheden meddeler kunden andet.
6.2    Ordrer. Kunden skal sende ordrer på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til Virksomheden skriftligt/digitalt. En ordre skal indeholde følgende oplysninger for hvert ordret produkt, reservedel eller ydelse: 
Varebeskrivelse, Mængde, Virksomhed, Leveringsadresse og kontaktperson.
6.3    Ordrebekræftelser. Virksomheden tilstræber at sende bekræftelse eller afslag af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser til kunden skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordren. Bekræftelser og afslag af ordrer skal være skriftlige for at binde Virksomheden.
6.4    Ændring af ordrer. Kunden kan ikke ændre en afgivet ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser uden Virksomhedens skriftlige accept.
6.5    Uoverensstemmende vilkår. Hvis Virksomhedens bekræftelse af en ordre på produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser ikke stemmer overens med kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal kunden meddele det til Virksomheden skriftligt senest 1 arbejdsdag efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er kunden bundet af ordrebekræftelsen.
6.6    Særligt om tilbud på reparation. Ønskes tilbud på reparation inden arbejdet igangsættes, da faktureres et gebyr for fejlfinding og tilbudsgivning. Dette gebyr bortfalder hvis tilbuddet om reparation accepteres.
7.    Levering
7.1    Leveringsbetingelse. Virksomheden leverer alle solgte produkter og reservedele DAP (Delivered At Place). Kunden betaler et administrationsgebyr til dækning af pakning og forsendelse. Kunden betaler eventuel told og afgifter i forbindelse med import.
7.2    Leveringstid. Virksomheden leverer alle solgte produkter, reservedele og tilknyttede ydelser til den tid, der fremgår af Virksomhedens ordrebekræftelse. Virksomheden har ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre parterne har aftalt andet.
Leveringstiden er opgivet ud fra de på ordre- eller tilbudstidspunktet kendte forhold om levering fra Virksomhedens leverandører. 
Det bestræbes at leveringstiden maksimalt er 10 hverdage fra ordredato for PowerLasere og tilbehør, og maksimalt 30 hverdage for GigaLasere. En vare betragtes som leveret ved overlevering til transportør.
7.3    Undersøgelse. Kunden skal undersøge alle produkter, reservedele og tilknyttede ydelser ved leveringen. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende.

8.    Forsinket levering
8.1    Meddelelse. Hvis Virksomheden forventer en forsinkelse i leveringen af produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser, informerer Virksomheden kunden om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.
8.2    Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at levere produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser senest 8 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som kunden er uden ansvar for, og levering ikke sker inden en rimelig frist på mindst 14 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

9.    Garanti
9.1    Garanti. Virksomheden garanterer, at produkter, reservedele og tilknyttede ydelser er fri for væsentlige fejl og mangler i design, materialer og udførelse i 36 måneder efter leveringen. For dele, der udskiftes under garanti, udgør garantiperioden 12 måneder fra udskiftningen, dog maksimalt 36 måneder fra oprindelig levering.
9.2    Undtagelser. Virksomhedens garanti omfat¬ter ikke fejl eller mangler, der skyldes: almindelig slitage, opbevaring, installa¬tion, brug eller vedligeholdelse i strid med Virksomhedens instruktioner eller almindelig praksis. 
9.3    Reparation eller ændring udført af andre end Virksomheden, og andre forhold, som Virksomheden er uden ansvar for.
9.4    Meddelelse. Hvis kunden opdager en fejl eller mangel i garantiperioden, som kunden ønsker at påberåbe sig, skal den straks meddeles skriftligt til Virksomheden. Hvis en fejl eller mangel, som kunden opdager eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til Virksomheden, kan den ikke senere gøres gældende. Kunden skal give Virksomheden de oplysninger om en meddelt fejl eller mangel, som Virksomheden beder om.
9.5    Undersøgelse. Inden rimelig tid efter at Virksomheden har modtaget meddelelse fra kun¬den om en fejl eller mangel og undersøgt kravet, meddeler Virksomheden kunden, om fejlen eller manglen er omfattet af garanti. Kunden skal efter anmodning sende defekte dele til Virksomheden. Kunden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til Virksomheden. Virksomheden bærer omkostningerne ved og risikoen for dele under transport til kunden, hvis fejlen eller manglen er omfattet af garanti.
9.6    Afhjælpning. Inden rimelig tid efter at Virksomheden har afgivet meddelelse til kunden efter pkt. 9.5 om, at en fejl eller mangel er omfattet af garanti, afhjælper Virksomheden fejlen eller manglen ved at: udskifte eller reparere defekte dele, eller sende dele til kunden med henblik på kundens egen udskiftning eller reparation.
9.7    Ophævelse. Hvis Virksomheden undlader at afhjælpe en fejl eller mangel omfattet af garanti inden rimelig tid efter, at Virksomheden har givet meddelelse til kunden efter pkt. 9.5, af årsager, som kunden er uden ansvar for, og fejlen eller manglen ikke er afhjulpet inden en rimelig frist på mindst 14 dage, kan kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af fejlen eller manglen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til Virksomheden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af fejl eller mangler ved produkter, reservedele eller tilknyttede ydelser end dem, der udtrykkeligt fremgår af pkt. 9.

10.    Ansvar
10.1    Ansvar. Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget.
10.2    Produktansvar. Virksomheden er ansvarlig for produktansvar med hensyn til leverede produkter og reservedele, i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. Kunden skal holde Virksomheden skadesløs, i det omfang Virksomheden måtte ifalde produktansvar herudover.
10.3    Ansvarsbegrænsning. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget kan Virksomhedens ansvar over for kunden ikke pr. kalenderår samlet overstige 100% af det salg af produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, som Virksomheden netto har faktureret til kunden i det umiddelbart foregående kalenderår. 
Ansvarsbegræns¬ningen gælder ikke, hvis Virksomheden har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
10.4    Indirekte tab. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for indirekte tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller groft uagtsomt.
10.5    Force majeure. Uanset eventuelle modstående vilkår i Aftalegrundlaget er Virksomheden ikke ansvarlig over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Ansvarsfriheden består, så længe force majeure består. Som force majeure anses forhold, der er uden for Virksomhedens kontrol, og som Virksomheden ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse. Eksempler på force majeure er usædvanlige naturforhold, krig, terror, brand, oversvømmelse, hærværk og arbejdsstridigheder.

11.    Immaterielle rettigheder
11.1    Ejendomsret. Den fulde ejendomsret til alle immaterielle rettigheder vedrørende produkter, reservedele og tilknyttede ydelser, herunder patenter, design, varemærker og ophavsrettigheder, tilhører Virksomheden.
11.2    Krænkelse. Hvis leverede produkter eller reservedele krænker tredjeparts immaterielle rettigheder, skal Virksomheden for egen regning: Sikre kunden ret til at fortsætte med at bruge de krænkende produkter eller reservedele, ændre de krænkende produkter eller reservedele, så de ikke længere krænker, erstatte de krænkende produkter eller reservedele med nogle, der ikke krænker, eller tilbagekøbe de krænkende produkter eller reservedele til den oprindelige nettokøbspris med fradrag af 10% pr. år siden leveringen. Kunden har ikke andre rettigheder i anled¬ning af produkters, reservede¬les eller tilknyt¬tede ydelsers krænkelse af tredjeparts immaterielle rettigheder.

12.    Fortrolighed
12.1    Videregivelse og brug. Kunden må ikke viderebringe eller bruge eller sætte andre i stand til at bruge Virksomhedens erhvervshemmeligheder eller andre oplys¬ninger uanset art, som ikke er offentligt tilgængelige.
12.2    Beskyttelse. Kunden må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaffe sig kendskab til eller rådighed over Virksomhedens fortrolige oplysninger som beskrevet i pkt. 12.1. Kunden skal omgås og opbevare oplysningerne forsvarligt for at undgå, at de utilsigtet kommer til andres kundskab.
12.3    Varighed. Kundens forpligtelser efter pkt. 12.1-12.2 gælder under parternes samhandel og uden tidsbegrænsning efter samhandlens ophør uanset årsagen til ophøret.
12.4    GDPR. Virksomheden gemmer oplysninger om Kunden i overensstemmelse med Lov om databeskyttelse (GDPR). Hvis Kunden er registreret som ejer af et produkt, som er fremstillet af Virksomheden, så gemmer vi Kundens kontaktinformationer i minimum 10 år for at kunne overholde lovmæssige krav om information og tilbagekaldelse af medicinsk udstyr.

13.    Gældende ret og værneting
13.1    Gældende ret. Parternes samhandel er i alle henseender underlagt dansk ret.
13.2    Værneting. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol. 
Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for produkter til ikke-erhvervskunder (forbrugerkøb)

Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på køb af varer hos PowerMedic ApS, CVR-nr. 21483931, Gasværksvej 8, 4300 Holbæk, tlf. 5945 6400, e-mail: info@pmlas.com.
Fortrydelsesretten gælder kun for private forbrugere, der handler via www.powermediclasers.com og ikke ved køb i vores fysiske butik. Erhvervsdrivende har ikke fortrydelsesret.
Vi modtager betaling med Dankort, Visa, MasterCard, MobilePay og via bankoverførsel.
Beløbet trækkes først fra betalingskortet, når varen afsendes. Hvor der er tale om serviceydelser, trækker vi betalingen fra dit betalingskort, når arbejdet er tilendebragt.
Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre, trækker vi først betalingen for denne vare, når varen afsendes.
Priserne er angivet i danske kroner. Oven i prisen skal tillægges prisen for ekspedition og forsendelse. Du vælger fragtformen i slutningen af bestillingsforløbet. Der kan evt. pålægges betalingsgebyr, afhængig af den valgte betalingsform.
Vi leverer den bestilte vare inden for 14 dage efter dit køb.
Vi leverer varerne i Danmark med Postnord eller Bring, i resten af verden med Bring, UPS eller DHL. Vi leverer til alle lande i EU, Norge, Island og USA. Ønsker du en vare leveret i lande, som ikke er nævnt her, så kontakt os.

Fortrydelsesret
Du har ret til at fortryde en aftale uden begrundelse inden for 14 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Se om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved fortrydelse nedenfor.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren) får den sidste vare i fysisk besiddelse. 
Hvis du har bestilt flere partier eller dele løber fortrydelsesfristen fra du, eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.

Undtagelser til fortrydelsesretten Du har dog ikke fortrydelsesret ved køb af serviceydelser, når ydelsen er påbegyndt. 
Du kan miste din fortrydelsesret, hvis du har haft det købte apparat taget i brug. Du hæfter kun for en evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. Du må normalt undersøge varen på samme måde, som man kan og må i en forretning, men du må ikke tage den i brug. Hvis du har brugt den på en måde, som man ikke må eller kan i en forretning, og vi ikke kan sælge den igen, eller ikke kan sælge den til fuld pris igen, må du regne med, at vi fratrækker værdiforringelsen i det beløb, du skal have tilbage. Hvis varen ikke længere har en handelsværdi, tilbagebetaler vi ikke købsbeløbet.

Sådan udnytter du fortrydelsesretten
Du fortryder ved at give os besked om, at du fortryder. Du sender en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder til PowerMedic ApS, CVR-nr. 21483931, Gasværksvej 8, 4300 Holbæk, tlf. 5945 6400, e-mail: info@pmlas.com 
Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.
Du kan også udfylde og indsende fortrydelsesformularen eller en hvilken som helst anden utvetydig meddelelse om, at du fortryder på vores hjemmeside [link til URL’en]. Hvis du gør det, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden
fortrydelsesfristen er udløbet.

Returnering af varen og returomkostninger
Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage. Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. Du bør desuden sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den.
Varer kan ikke sendes pr. efterkrav, til en pakkeshop eller uden omdeling.
Du skal selv betale for returnering af varen. Varer kan f.eks. returneres med Postnord. Udgifterne til returnering af varen forventes højst at beløbe sig til 100 kr. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager den. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse
Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:
•    Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.
•    Hvis du har valgt en leveringsform, der er dyrere end den billigste form for levering, som vi tilbyder, får du dog ikke merudgiften refunderet.
Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Reklamationsret
Du har som forbruger 24 måneders reklamationsret iht. købeloven. Det betyder, at hvis varen har en mangel, og du reklamerer rettidigt, har du ret til i første omgang at få varen repareret eller ombyttet.
Hvis det ikke kan ske, eller det ikke sker inden rimelig tid, kan du efter omstændighederne få pengene tilbage eller afslag i prisen.
En mangel er f.eks. en fabrikations- eller materialefejl, eller en forkert oplysning om varen. Derimod er almindelig slitage, eller skader du selv har påført varen, ikke en mangel.
Opdager du en mangel, skal du reklamere til os ”inden rimelig tid”. Vi anbefaler, at du klager hurtigst muligt, navnlig hvis der er tale om transportskader. Reklamerer du inden 2 måneder efter, at manglen er opdaget, er det dog altid inden for rimelig tid. Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine rimelige og nødvendige fragtomkostninger.
Mener du at varen har en mangel, beder vi dig sende os en e-mail til: info (at) pmlas.com, hvor du så detaljeret som muligt oplyser, hvad problemet er. 
Det er ikke et krav, men det gør det nemmere for os at finde fejlen, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.
Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track- and trace-nummer. 

Særligt om reparationer
Ønskes tilbud på reparation inden arbejdet igangsættes, da faktureres et gebyr for fejlfinding og tilbudsgivning. Dette gebyr bortfalder hvis tilbuddet om reparation accepteres.

 
Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. 
Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse info@pmlas.com.

Almindelige betingelser for udlejning
Betingelser for udlejning er gældende for såvel erhvervskunder som ikke-erhvervskunder.

Varighed
Udstyret lejes for en måned ad gangen. Så længe lejeaftalen er uopsagt, vil der forgå en trækning af fra det tilmeldte betalingskort. Der betales forud. Du kan til enhver tid opsige din lejeaftale ved at kontakte os pr. telefon eller e-mail, dog senest 3 hverdage før den næste trækning.

Kvittering for betaling
Efter tilmelding, og ved hver trækning, vil du modtage en kvittering pr. e-mail til den e-mailadresse, du har opgivet i forbindelse med indgåelse af aftalen.

Betalingskort udløb
Hvis dit betalingskort udløber vil der blive fremsendt e-mail med link til fornyelse af kortoplysninger.

Kortoplysninger
Ved tilmelding til automatisk trækning giver du tilladelse til at gemme samtlige nødvendige betalingskortsoplysninger til brug for automatisk debitering af dit betalingskort. Disse oplysninger slettes når aftalen ophører.

Prisen
Alle priser er inklusiv 25% dansk moms medmindre andet er oplyst.

Levering
Når betaling er modtaget, sendes det lejede udstyr til lejer på den af lejer angivne forretningsadresse eller bopæl. Udstyret klargøres og sendes med pakkepost inden for 3 arbejdsdage.

Refundering
Påbegyndt lejeperiode refunderes ikke.

Reklamation
Enhver form for reklamation skal rettes direkte til Virksomheden. Ved andre spørgsmål til din lejeaftale, kontakt Virksomheden.

Depositum                           
Lejer betaler et beløb svarende til 1 måneds leje i depositum i forbindelse med udlevering af udstyret. Depositum tilbagebetales ved aflevering af udstyret under forudsætning af, at udstyret er i samme stand som ved udlevering. Har udstyret taget skade, udover hvad der må forventes ved normal brug, fratrækkes omkostninger til reparation i depositum.

Aflevering/afhentning    
Lejer afholder eventuelle omkostninger i forbindelse med levering. Det påhviler lejer at aflevere udstyret til udlejer, i samme stand som ved modtagelsen, senest ved udløbet af lejeperioden (indleveringstidspunkt hos Postnord accepteres som afleveringstidspunkt). Returneres udstyret med pakkepost, så er det lejers ansvar at fremskaffe dokumentation for afsendelse (få en kvittering).
Levering og afhentning af GigaLaser varetages af udlejer efter aftale, og der beregnes et gebyr for dette.
Anvendelse
Udstyret skal anvendes i overensstemmelse med de udleverede manualer. Udstyret må ikke overdrages til tredjepart i lejeperioden.

Ejendomsforbehold           
Det udlejede udstyr forbliver udlejers ejendom og lejeren erhverver ikke på grundlag af nærværende lejeaftale nogen form for ejendomsret over udstyret.

Forkøbsret                
Ved overgang til køb refunderes 1 måneds leje samt depositum.

Misligholdelse
Hvis lejer undlader at levere udstyret tilbage som aftalt, da faktureres et beløb svarende til udstyrets nypris. Betaling forfalder til omgående betaling.

Forsikring:
Udstyret er dækket af udlejers forsikring (all risk). Se relevante uddrag af forsikringsbetingelser herunder.

Forsikringen dækker:
Forsikringen dækker direkte fysisk tab af og/eller skader på de forsikrede apparater ved pludselige og uforudsete begivenheder af en hvilken som helst årsag, selv om årsagen ikke er pludselig.

Hvilke skader er ikke dækket?    
•    Slid, rust og tæring af enhver art samt buler, skrammer, ridser, krakeleringer og gradvis forringelse af malede og polerede overflader.
•    Skade ved oversvømmelse fra hav, fjord, sø eller vandløb.
•    Driftstab, tidstab, avancetab, konventionalbod eller andet indirekte tab som følge af forsikringsbegivenheden.
•    Skade, der skyldes forsæt eller grov uagtsomhed fra den sikredes eller sikredes ansvarlige medarbejderes side.
•    Tab eller beskadigelse af forsikrede genstande som bliver transporteret/bugseret på skib, søfartøj eller jernbane, medmindre der foreligger en særlig aftale.
•    Skade, der skyldes, at der ved reparation er forsøgt foretaget af andre end udlejer eller udlejers repræsentant.
•    Skade, der sker under udlejning og udlån til tredjeperson.